7 klassiske krydsordsfælder – og hvordan du undgår dem

Krydser du ofte sværd med krydsordets tilsyneladende uskyldige felter – kun for at blive fanget i en slem fælde? Så er du langt fra alene. Mange af os har prøvet at sidde med hovedet i hænderne, mens en tilsyneladende simpel ledetråd nægter at give mening, eller et ord bare ikke passer ind, uanset hvor meget vi vender og drejer brikkerne. Krydsord kan nemlig være fulde af snedige tricks, skjulte betydninger og små sproglige drillerier, der får selv garvede ordjægere til at gå i stå.

I denne artikel guider vi dig gennem syv af de mest klassiske krydsordsfælder – og ikke mindst: hvordan du elegant kan undgå at falde i dem. Hvad enten du er nybegynder eller rutineret krydsordsløser, får du her tips og tricks, der kan hjælpe dig sikkert gennem selv de mest drilske felter. Så spids blyanten, og læs med, inden du kaster dig over næste krydsord!

Ordfælder: Når et ord har flere betydninger

En af de mest klassiske udfordringer i krydsord er ord, der har flere betydninger – de såkaldte ordfælder. Her kan et enkelt ord dække over vidt forskellige ting, og det er ofte netop dette, der kan forvirre selv erfarne krydsordsløsere.

For eksempel kan ordet “blad” både være noget på et træ og noget, man læser. Når du støder på en tilsyneladende simpel ledetråd, gælder det derfor om at tænke bredt og overveje alle mulige betydninger af ordet.

Ofte kan det hjælpe at kigge på de omkringliggende felter og bogstaver, som kan give et hint om den rigtige betydning. Det er også en god idé at holde øje med, om ledetråden spiller på en særlig kontekst – nogle gange ligger løsningen nemlig i et uventet hjørne af ordets betydningsverden.

Forkortelser og kryptiske henvisninger

I mange krydsord gemmer der sig små fælder i form af forkortelser eller kryptiske henvisninger, som let kan snyde selv den garvede løser. En ledetråd som “pol. inst.” kan for eksempel dække over “Folketinget”, mens “it.-by” peger på en italiensk by — men hvilken?

Det gælder om at være opmærksom på de små tegn og forkortelser, der ofte kræver, at man tænker ud over det oplagte. Nogle gange bruges også årstal, initialer eller endda ordspil i forkortet form, hvilket kan gøre løsningen endnu mere tricky.

Du kan læse meget mere om græsk ø krydsord her.

Et godt råd er at lære de mest brugte forkortelser og vende sig til at læse ledetrådene ekstra grundigt. Hvis en henvisning virker uklar eller uforståelig, er det ofte et tegn på, at der er en forkortelse eller en reference gemt i ordvalget — og så gælder det om at have både nysgerrighed og tålmodighed med sig, mens man knækker koden.

Her finder du mere information om ophidse krydsord.

Navne, der driller: Kendte og ukendte personer

Navne kan være nogle af de mest frustrerende felter i et krydsord, især når de enten refererer til personer, der aldrig har været på forsiden af avisen, eller til kendisser, man troede, man kendte, men som optræder under kælenavne eller fornavne.

Det er ikke usædvanligt, at en kort ledetråd som ”skuespiller” eller ”forfatter” dækker over både danske og udenlandske navne, og sommetider endda fiktive karakterer. For at undgå at gå i navnefælden er det en god idé at holde øje med krydsordets længdekrav og eventuelle bogstaver fra krydsende ord, som kan hjælpe dig på sporet.

Brug også gerne internettet eller krydsordsleksika, hvis du sidder fast – især på de mere obskure navne. Husk, at redaktørerne elsker at genbruge visse navne, så noter dig gerne de navne, du først har løst en gang, til næste gang de dukker op!

Fælder med bøjningsformer og grammatik

En af de mest frustrerende fælder i krydsord opstår, når man overser, hvilken bøjningsform eller grammatisk kategori svaret skal have. Ofte angiver ledetråden ikke tydeligt, om svaret skal være i ental eller flertal, bestemt eller ubestemt form, eller måske endda en bestemt tid af et verbum.

Det kan føre til, at man ellers har det rigtige ord, men det passer ikke ind i de andre ord på tværs eller ned, fordi endelsen er forkert.

For eksempel kan “BIL” i nogle tilfælde være svaret, mens “BILER” eller “BILEN” ville passe i andre.

Tjek derfor altid grundigt, hvor mange bogstaver der skal bruges, og om krydsende ord kræver en særlig endelse. Det er også en god idé at holde øje med ledetrådens grammatiske form – står der for eksempel “kørte” og ikke “køre”, skal du sandsynligvis bruge datidsformen. Vær opmærksom på disse små, men vigtige nuancer, så du ikke falder i den grammatiske fælde.

Når krydsordet leger med ordspil og dobbelttydighed

En af de mest drilske udfordringer i krydsord er, når opgaverne bruger ordspil eller spiller på dobbelttydighed. Her kan en tilsyneladende simpel ledetråd vise sig at have en helt anden betydning, end du først tror.

For eksempel kan ordet “mus” både henvise til et dyr, en computermus eller endda en lille gymnastikøvelse. Eller ledetråden “bankende organ” kan både dække over “hjerte” og “tromme”. Det gælder om at tænke kreativt og ikke lade sig narre af den første indskydelse.

Når du støder på en ledetråd, der ikke giver mening i den oplagte betydning, så prøv at læse den højt, leg med ordene og overvej, om der kan gemme sig en vits eller et ordspil. Ofte er det netop i dobbelttydigheden, at løsningen skal findes.

Geografi og kultur, du troede, du havde styr på

Selvom du måske føler, at du har helt styr på både verdens lande, hovedstæder og berømte bygningsværker, kan krydsord hurtigt få dig på glatis, når det gælder geografi og kultur. Mange krydsordsskaber elsker at bruge gamle navne på byer (f.eks.

Leningrad i stedet for Sankt Petersborg), alternative stavemåder eller mindre kendte steder, som kun sjældent optræder i daglig tale. Det samme gælder kulturelle referencer, hvor svaret kan gemme sig i en lokal betegnelse, en forkortelse for et museum eller navnet på en festival, du ikke har hørt om før.

For at undgå at falde i fælden, kan det betale sig at tænke bredt: Overvej om svaret kan være et ældre navn, et synonym eller en kulturinstitution, der ikke er åbenlys. Og husk, at selv de mest oplagte spørgsmål nogle gange kræver et lille ekstra tjek – Wikipedia kan hurtigt blive din ven!

Falske venner: Svar, der passer, men ikke er de rigtige

En af de mest frustrerende fælder i krydsord er de såkaldte “falske venner” – svar, der umiddelbart passer ind i felterne, men alligevel ikke er de rigtige. Disse ord har ofte den rette længde og kan endda give mening i krydsordets tema, men de er sat ind for at snyde dig.

Det kan for eksempel være, at du skriver ORDEN i stedet for ORDENEN, fordi begge passer, men kun det ene løser alle tværgående ord korrekt.

Eller måske udfylder du “SÆT” i stedet for “BUNKE”, fordi ledetråden kunne pege på begge, men kun et af dem er helt rigtigt.

Falske venner kan føre til, at du låser dig fast og ikke kan komme videre, fordi resten af opgaverne ikke går op. For at undgå at falde i denne fælde, bør du altid dobbelttjekke, om dine indtastede ord også passer med de tilstødende ledetråde – og vær parat til at ændre dem, hvis noget ikke stemmer.